Sådan arbejder et influencer marketing bureau – hemmeligheder du ikke får andre steder

Influencer marketing kan være rigtig svært at gå til, hvis man er ny på området. Derfor vil vi i denne artikel dele nogle af vores bedste råd med dig, der gerne vil i gang, men ikke helt ved, hvor du skal starte.
Skrevet af Frederik Nikolai Kruchov, CEO hos Inmix
Hvem kan benytte influencer marketing?
Det korte svar er, at influencer marketing kan benyttes af alle. Selvom visse brancher har gjort brug af influencer marketing i langt højere grad end andre, f.eks. beauty- og fashionbranchen, så kan næsten alle slags virksomheder benytte influencere. Ja faktisk kan de fleste benytte sig af influencer marketing med store fordele. I Inmix har vi arbejdet med alt fra køkkenudstyr til streamingtjenester, og der kommer flere og flere forskellige brancher til hele tiden.
Hvad får jeg ud af influencer marketing?
Influencer marketing er en fantastisk mulighed for at skabe et stærkt bånd til din målgruppe gennem troværdige repræsentanter, der vil fortælle sine følgere om dine produkter. Derudover er det muligt at lave prisvenlige samarbejder, hvor influencerne aflønnes performancebaseret. I vores kampagner aflønner vi ofte kommissionsbaseret, hvor influencerne får aflønning alt efter, hvor godt de præsterer. Influencer marketing kan have en enorm effekt, hvis samarbejdet og matchet med influencerne fungerer. For eksempel har vi for nylig haft en succesfuld kommissionskampagne med lyd- og e-bogsuniverset Nextory. Kampagnen gik over al forventning, hvor 30 mikro influencere skaffede over 1.000 nye kunder til Nextory over de tre måneder, hvor kampagnen kørte.
Hvordan kommer jeg så i gang?
Det vigtigste, når man starter en influencer kampagne, er at finde influencere, der matcher ens virksomhed virkelig godt. Det er her et influencer marketing bureau kan være en god hjælp, for det kan være lidt som et finde en nål i en høstak! Man skal heller ikke være bange for at benytte sig af profiler med færre følgere – såkaldte mikro influencere. Vi mener faktisk, at netop denne type influencere er der, hvor mange virksomheder får mest for sine penge. Selvom de ikke har mange følgere, er der nemlig mange på det niveau, der performer godt til en lavere pris.
Hvad er vigtigt at huske, og hvad skal man passe på, når man starter en influencer kampagne?
Det er vigtigt at sørge for, at influencerne er grundigt briefet, og forventninger til dem er tydelige, inden kampagnen går i gang. Det er også vigtigt, at influencerne får den rigtige aflønning for deres indsats. På den måde sikrer man nemlig, at influencerne er motiverede og sandsynligvis vil fortsætte samarbejdet i fremtiden. Når kampagnen starter, skal du være opmærksom på, at du ikke mister overblikket. Det kan du nemlig hurtigt gøre, især hvis man har mange influencers i gang på samme tid.
Frederik Nikolai Kruchov er CEO & Founder af Inmix. Siden han startede Inmix tilbage i 2018, har han og teamet gennemført over 100 succesfulde kampagner for små og store virksomheder. De har bl.a. lavet kampagner for kendte brands såsom Elgiganten, Cphbusiness og Sofacompany.
Hvis du vil have mere inspiration og viden om, hvordan du laver succesfulde influencer kampagner, så deltag i konferencen #influenced. Køb billet her